Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er en samlet betegnelse for en række psykiske lidelser som anoreksi, bulimi og overspisning, foruden megareksi og ortoreksi, som er henholdsvis overdreven fysisk træning og overdreven optagethed i sundhed. Fælles for lidelserne er en forstyrret måde at forholde sig til fødeindtagelse og hvad der er godt for kroppen. Der er et betydeligt element af selvskade ved disse lidelser. Ringe evne til at regulere og rumme egne og andres følelser er også her kendetegnende.

Anoreksi kendetegnes ved en meget lav eller slet ingen indtagelse af føde. Dette resulterer i undervægt, der i nogle tilfælde er livstruende. Personer der lider af anoreksi er ofte bange for at tage på i vægt eller blive tykke, selvom deres kropsvægt er meget lav. De har et urealistisk billede af hvordan deres krop ser ud og oplever den ofte som meget tykkere, end den er i virkeligheden. Det betyder, at de hele tiden ønsker at blive tyndere og ofte dyrker overdrevet meget motion for at forbrænde flere kalorier. Den lave kropsvægt kan betyde, at menstruationen ophører og at der vokser lange hvide hår frem i ansigtet og på kroppen på grund af forstyrrelser i hormonbalancen. Underernæring over længere tid kan resulterer i, at musklerne svækkes og går i krampe, hjernen skades, at der kommer hjerterytmeforstyrrelser og der kan opstå knogleskørhed.

Bulimi kendetegnes ved ukontrolleret spisning af meget store mængder mad og efterfølgende handlinger, der skal forhindre, at maden optages i kroppen og føre til en vægtøgning. Det er oftest opkastninger, faste, overdrevet motion og misbrug af afføringsmidler og slankepiller, der forhindrer de der lider af bulimi i at tage på i vægt. De har som anorektikeren også et forvrænget billede af deres egen krop og vurderer næsten udelukkende sig selv i forhold til deres vægt og kropsstørrelse. De der lider af bulimi er ofte normalvægtige, hvilket gør det sværere at opdage sygdommen. Opkastninger kan på længere sigt resultere i skader på tænderne og spiserøret. Misbrug af afføringsmidler kan føre til forstyrrelser i tarmfunktionen. Bulimi kan derudover føre til dehydrering, nyresygdom, knogleskørhed mm.

Anoreksi og bulimi minder på mange måder om hinanden. Personer der lider af enten anoreksi eller bulimi kan derfor ofte veksle mellem de to diagnoser og i én periode sulte sig, i en anden periode overspise med efterfølgende regulering af vægten. Begge lidelser udvikles oftest i ungdomsårene af piger, men det kan også ramme drenge. Antallet af drenge med spiseforstyrrelser er stadigt stigende. Fælles for anorektikeren og bulimikeren er, at begge ofte isolerer sig fra sit sociale netværk. Dette sker for nogle, fordi spiseforstyrrelsen fremkalder så stærk en følelse af skam og så mange nedvurderende tanker som sig selv, at det bliver uudholdeligt at være sammen med andre. Andre isolerer sig for at skjule deres unaturlige madvaner, eller fordi det bliver for tidskrævende at motionere, tælle kalorier eller andet. Personer der lider af anoreksi eller bulimi, kan i nogle tilfælde gøre skade på sig selv. Dette kan foregå ved, at personen skærer sig selv, banker hovedet ind i væggen eller hiver hår ud af hovedbunden, øjenbrun eller -vipper. Du kan læse mere om selvskadende adfærd på siden om selvskade.

Megareksi er en spiseforstyrrelse, der særligt rammer mænd og sjældent kvinder. Mennesker, der lider af megareksi oplever, at deres krop er for tynd, for let og ikke muskuløs nok. For at blive større og mere muskuløse styrketræner de i timevis hver dag og følger særlige fedtfrie og proteinrige diæter. Nogle begynder endvidere, i forbindelse med styrketræningen, at tage kunstigt fremstillede hormoner som anabole steroider for at fremskynde vægtøgningen. Uanset hvor meget personen, der lider af megareksi, tager på i vægt eller hvor meget muskelmassen øges, vil det ikke være tilstrækkeligt eller tilfredsstillende for ham eller hende. Kontrollen med vægt, træning og specialkost fylder for mennesker, der lider af megareksi så meget, at det ikke er muligt for dem at føre en almindelig hverdag.

Ortoreksi, er kendetegnet ved et overdrevet fokus på sundhed og det at spise sundt. Som det også ses ved anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning er maden hos mennesker, der lider af ortoreksi, en så stor besættelse, at det hindrer dem i at føre en normal hverdag. Men hvor der ved de andre spiseforstyrrelser er fokus på mængden af mad, er der ved ortoreksi fokus på madens kvalitet. Mennesker, der lider af ortoreksi, har ikke nødvendigvis et ønske om at tabe sig, men er besatte af at ville leve og spise sundt. Ofte resulterer dette i, at de danner sig deres eget billede af, hvad der er sundt, går på diæter og opsætter en lang række af regler og ritualer for, hvad de må spise. Diæten og reglerne er ikke nødvendigvis sunde set ud fra et objektivt perspektiv, der kan fx være tale om regler for, hvilken farve eller type af råvarer man må spise. Ofte vil mennesker, der lider af ortoreksi, altid medbringe egen mad til sociale sammenkomster, da de ikke tør spise måltider tilberedt af andre og i sidste ende kan besættelsen af den sunde mad medføre, at de isolerer sig socialt.

Symptomer – advarselsestegn:

  • Dårlig trivsel, social isolation og tristhed
  • Lavt selvværd og søgen efter accept ved at behage andre ud over det sædvanlige
  • Utilfredshed med eget udseende
  • Optagethed af mad og slankekure
  • Overdrevet optagethed af sundhed
  • Overdreven motion og fysisk træning
  • Vægttab
  • Ændrede spisevaner
  • Modvilje mod at spise sammen med andre
  • Undgåelse af at spise mad tillavet af andre
  • Forsinket pubertetsudvikling
  • Ophør af menstruation
  • Røde øjne, skader på tænder, sår på hænder eller mundviger.
  • Toiletbesøg efter hvert måltid
  • Vægtøgning, når det gælder overspisning
  • Ændrede spisevaner, hvor fødeindtaget øges

Behandling af spiseforstyrrelser kræver ofte psykiatrisk hospitalsindlæggelse indtil der er opnået en ikke-livstruende kropsvægt og ikke mindst en forståelse af tanke- og handlemønstre, foruden opøvet en evne til at regulere og rumme egen og andres følelser. Det er ofte også nødvendigt med opfølgning bestående af individuelle psykologsamtaler og gruppeterapi for at kunne udvikle de nødvendige relationelle og følelsesmæssige kompetencer. Her vil man ofte arbejde på at øge selvværdet, at skabe en accept af sig selv og ens krop, samt på at lære nye måder at tackle livet på, end gennem kontrol af fødeindtaget.

Skal vi kontakte dig?​

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Kontakt os

​Assersvej 27, 9600 Aars 

CVR: 29421676

​Tlf.: 61 66 73 81

E-mail: kontakt@psykaars.dk

​Telefonen er åben

Mandag:​

​12.00 - 13.00

Tirsdag:​

​​12.00 - 13.00

Onsdag:​

​​12.00 - 13.00

Torsdag:​

​​12.00 - 13.00

Vi tilstræber at besvare telefonen i dette tidsrum.

Du kan altid lægge en besked på vores svarer eller skrive en mail og vi vil altid kontakte dig, så hurtigt vi kan.​