Selvskadende adfærd

Selvskadende adfærd eller selvmutilation, der er den lægelige betegnelse, kan beskrives som en handling, hvor en person oplever en ufrivillig trang til gentagende at gøre skade på sig selv, uden at have til hensigt at tage sit eget liv. Selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser er lidelser, der er tætforbundne og som har sammenfaldende symptomer, hvorfor der kan være behov for at læse om begge dele for at få et helt sammenhængende billede af symptomer og psykopatologi.

​

Der findes mange former for selvskadende adfærd, som bl.a. at:

​

• Snitte eller skære sig selv i fx hoften, maven, armene eller håndleddet. Dette er den mest udbredte form for selvskade, der også kaldes cutting.
• Hive hår, øjenbryn og øjenvipper ud (trikotillomai).
• Rive huden af i små flager på afgrænsede områder af kroppen.(Dermatillomani)
• Overforbruge stimulanser som alkohol og stoffer.
• Slå, bide eller brænde sig selv.
• Sluge skarpe genstande som fx glasskår.
• Overdreven fysisk træning og overdreven optagethed af sundhed.

​

Selvskadende mennesker oplever ofte følelsesmæssig fladhed og et lavt selvværd. De trækker sig ofte tilbage eller isolerer sig helt fra deres sociale miljø. Der er store vanskeligheder forbundet med at regulere og rumme egne og andres følelser. De selvskadende oplever ofte derfor stor trang til at påfører sig selv skade for at lindre deres indre smerte, der kan bestå af så store frustrationer eller en så voldsom vrede, at de ikke kan rumme det. Andre patienter gør det for at ”kunne mærke de er der” eller for at få opmærksomhed og hjælp til deres problemer. Atter andre gør det, for at straffe sig selv. 

Selvskadende handlinger forekommer også som tvangshandlinger i forbindelse med OCD problematik. Selvskadende adfærd fører typisk til følelser som skyld og skam, der kan være så svære at rummer, at det udløser ny selvskade. Dette betyder, at adfærden dermed bliver selvforstærkende og selvvedligeholdende, som tanke og handlemønstre, hvor der er behov for et psykologisk behandlingsforløb ofte suppleret med medicin og psykiatrisk behandling.

​

Selvskadende adfærd kan forekomme inden for flere diagnostiske grupper som fx personlighedsforstyrrede, spiseforstyrrede og OCD-ramte mfl. Selvskadende adfærd ses endvidere ofte hos incestofre. Fænomenet er mest udbredt hos unge, hvor man vurderer, at personer i tyverne er de hårdest ramte.

​

Det første skridt i behandlingen af selvskadende adfærd, er at finde ud af hvilken diagnose/problematik de selvskadende handlinger er en del af, så klienten kan få den rette behandling i forhold til det samlede sygdomsbillede. Det kan være nødvendigt at indlægge personer der gør skade på sig selv, så de kan få den nødvendige støtte, når kritiske situationer opstår. I mildere tilfælde kan den psykiske lidelse behandles med psykologsamtaler.