Selvskadende handlinger forekommer også som tvangshandlinger i forbindelse med OCD problematik. Selvskadende adfærd fører typisk til følelser som skyld og skam, der kan være så svære at rummer, at det udløser ny selvskade. Dette betyder, at adfærden dermed bliver selvforstærkende og selvvedligeholdende, som tanke og handlemønstre, hvor der er behov for et psykologisk behandlingsforløb ofte suppleret med medicin og psykiatrisk behandling.
Selvskadende adfærd kan forekomme inden for flere diagnostiske grupper som fx personlighedsforstyrrede, spiseforstyrrede og OCD-ramte mfl. Selvskadende adfærd ses endvidere ofte hos incestofre. Fænomenet er mest udbredt hos unge, hvor man vurderer, at personer i tyverne er de hårdest ramte.
Det første skridt i behandlingen af selvskadende adfærd, er at finde ud af hvilken diagnose/problematik de selvskadende handlinger er en del af, så klienten kan få den rette behandling i forhold til det samlede sygdomsbillede. Det kan være nødvendigt at indlægge personer der gør skade på sig selv, så de kan få den nødvendige støtte, når kritiske situationer opstår. I mildere tilfælde kan den psykiske lidelse behandles med psykologsamtaler.