Ting man selv kan gøre for at få det bedre:
Give sig selv tid til at bearbejde krisen og acceptere en eventuel sygemelding.
Afledning og det at holde pauser fra tankerne og de ofte overvældende følelser er meget fint at gøre. Eventuelt ved at gåture, pc spil eller andre aktiviteter, der ikke kræver noget særligt.
Tage følelser og symptomer i forbindelse med krisen og sorgen alvorligt.
Forholde sig til hvad der føles bedst at gøre, uanset om omgivelserne kan forstå det. Der er hverken en rigtig eller forkert måde.
Give sig selv lov til at tale om de samme ting igen og igen med sine nærmeste. Man har brug for dette, da man hele tiden er forskellige steder i krisen, og derfor taler om det, der er sket på en ny måde hver gang. På denne måde bliver ens forståelse og indsigt mere og mere nuanceret. Gentagelserne er således ikke bare gentagelser, men et vigtigt led i bearbejdningen.
Være tilbageholdende med at bruge stimulanser som nervemedicin, sovepiller og alkohol, da brug af disse forlænger bearbejdningstiden ved at lægge låg på følelserne. Samtidig indebærer brug af stimulanser en risiko for afhængighed.
I faglitteraturen inddeles kriser typisk i to hovedgrupper; traumatiske kriser og udviklingskriser. Kriser som disse er en uundgåelig del af vores liv, som vi alle på et tidspunkt vil opleve, når alvorlige tab, problemer eller ændringer i vores livsbetingelser indtræffer.
Udviklingskriser opstår når vores livsbetingelser ændres, som når man fx; kommer i puberteten, bliver forældre, kommer i overgangsalderen, bliver pensioneret mv. og på ny skal definere ens selvbillede og identitet i forhold til egne ressourcer, prioriteringer og kompetencer. En udviklingskrise medfører ofte større, vedvarende ændringer i ens hverdag, men resulterer ikke i en decideret krisereaktion som ved traumatiske kriser.
Traumatiske kriser forårsages af et ”ydre” traume og består altid af en eller anden form for tab eller krænkelse af ens selvfølelse, som når man fx; mister en nærtstående, bliver skilt, oplever utroskab, får en alvorlig sygdomsdiagnose eller mister jobbet mv. Ved traumatiske kriser indgår sorgbearbejdning som et led i krisereaktionen. Begreberne er derfor tæt forbundne og kan til tider være vanskelige at adskille i praksis.
Krisens forskellige faser
Den første fase i en krisereaktion kaldes chokfasen. I chokfasen overvældes den kriseramte ofte af ophidselse og fortvivlelse eller af en eller anden form for benægtelse, da tabet kan være så smertefuldt, at vedkommende ikke kan holde ud at se realiteterne i øjnene med det samme. I denne fase kan der også ske det, at den kriseramte regredierer, altså vender tilbage til et tidligere udviklingsstadie. Ved børn kan dette bl.a. komme til udtryk ved, at barnet i perioder klynger sig meget til voksne i deres nærmiljø, eller ved at de igen begynder at sutte på tommelfingeren eller tisser i sengen. Hos voksne kan en regression komme til udtryk ved, at vedkommende ikke længere selv formår at tage sig af basale behov, som fx at spise, tage rent tøj på osv. og derfor kræver ekstra støtte i en periode. For at befri sig fra den aktuelle angst, reagerer psyken på denne måde ved at anvende gamle ”sikre” reaktionsmønstre og adfærdsformer.