Angst

Angst er en naturlig reaktion, en følelse som alle mennesker kender. Angsten aktiveres, når vi føler os truede eller i fare, og der sker en automatisk frigørelse af hormoner i kroppen som bl.a. adrenalin og kortisol. Det giver musklerne ekstra brændstof til at yde en ekstraordinær indsats, og det forstærker følelserne. Vi oplever at vores vejrtrækning bliver hurtigere og ofte overfladisk, vores hjerte slår hurtigere og det kan føles som om hjertet er ved at hoppe ud af livet på os. Vi sveder, vi fryser, vi ryster – det opleves rigtigt ubehageligt.

Hele det her system af kropslige reaktioner er egentlig til som vores alarmberedskab, der skal sørge for, at vi har de bedste chancer for at overleve i farefulde situationer. Det er den autonome del af vore nervesystem, der sætter os i stand til at kæmpe eller flygte. Angst øger med andre ord vores chance for at overleve. Dette betyder, at angst og symptomerne på angst IKKE er farlige, men derimod en naturlig overlevelsesmekanisme.

Da vi levede som naturmennesker, var det en rigtig smart foranstaltning, der sørgede for at vi kunne klare os. I dag er det nyttigt, når vi har behov for at reagere i en fart og hurtigt bringe os i sikkerhed.

Det er dog ikke altid, at hjernen og kroppen er i stand til at vurdere, hvorvidt der er tale om en egentlig fare eller ej. Når aktiveringen sker i situationer, hvor vi ikke befinder os i fare, kan angst blive en generende faktor, der besværliggør vores daglige færden, og som i nogle tilfælde, kan blive så generende, at vi ikke længere kan få en hverdag til at fungere.

Den uhensigtsmæssige angst kan komme til udtryk som en fobi for specifikke ting eller situationer. Dette kan fx være angst for edderkopper, slanger, sprøjter, åbne pladser, lukkede rum, at flyve eller at være sammen med andre mennesker mv. Den uhensigtsmæssige angst kan også komme til udtryk som generaliseret angst eller panikangst. Generaliseret angst er angst for alle aspekter af livet. Denne kommer til udtryk som en overdrevet bekymring for fx at blive syg, at køre galt, at der sker ens nærmeste noget mv. Generaliseret angst påvirker altså en hver dag, overalt hvor man færdes. Panikangst relateres ikke til noget i omgivelserne, men er nærmere angst for at angstsymptomerne skal komme, og evt. angst for, at disse kan være skadelige og føre til hjertestop, dødsfald, eller pinlige episoder mv.

Sygdomsangst eller hypokondri er ligeledes en angstlidelse, hvor man tror man fejler noget alvorligt, eller at man lider af en bestemt livstruende sygdom, f.eks. kræft, selvom undersøgelser viser, at man ikke fejler noget.

Angst kan hænge sammen med eller være resultatet af andre psykiske lidelser som fx depression, stress og personlighedsforstyrrelser.

Angst kan komme til udtryk gennem forskellige symptomer. Antallet og omfanget af disse varierer fra person til person.

De kropslige symptomer på angst kan være:

  • Gåsehud
  • Muskelspændinger
  • Hjertebanken
  • Stigende puls
  • Hurtigere og dybere vejrtrækning
  • Rødme i ansigtet
  • Udvidelse af pupillerne
  • Tørhed i munden
  • Dårlig mave, diarre og tissetrang
  • Øget svedproduktion eller koldsved
  • Rysten

Andre symptomer kan være:

  • Rastløshed
  • Irritabilitet
  • Frygt for at miste kontrollen
  • Frygt for at dø
  • En følelse af uvirkelighed
  • Koncentrationsbesvær
  • Aggression
  • Lyst til at flygte
  • Lyst til at undgå bestemte ting eller situationer
  • En følelse af at være lammet
  • Forventninger om farer
  • Forventninger om angst
  • Overdrevet opmærksomhed på alt i omgivelserne
  • Bekymringer og grublerier om det frygtede

Angst kan behandles med psykoterapi, hvor man analyserer de tanker og forestillinger man har i forbindelse med angsten. En anden metode er, at man i virkeligheden eller i fantasien lidt efter lidt udsættes for det man frygter, så man stille og roligt lærer at være i de angstfremkaldende situationer. På den måde oplever man, at der ikke er tale om egentlig fare og at det derfor er okay, at være tryg i stedet for angst. En tredje metode kan være, at arbejde med den kropslige oplevelse af fare, og bruge forestillingsevnen til at håndtere den oplevede fare på en succesfuld måde (læs mere her – link til chok og traume).

Psykoterapien kan i nogle tilfælde, efter samråd med egen læge, kombineres med medicin. Medicinen virker hos ca. 60 %, men det tager op til 6 uger før man ved hvorvidt det virker.

Skal vi kontakte dig?​

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Kontakt os

​Assersvej 27, 9600 Aars 

CVR: 29421676

​Tlf.: 61 66 73 81

E-mail: kontakt@psykaars.dk

​Telefonen er åben

Mandag:​

​12.00 - 13.00

Tirsdag:​

​​12.00 - 13.00

Onsdag:​

​​12.00 - 13.00

Torsdag:​

​​12.00 - 13.00

Vi tilstræber at besvare telefonen i dette tidsrum.

Du kan altid lægge en besked på vores svarer eller skrive en mail og vi vil altid kontakte dig, så hurtigt vi kan.​