Ego-State Therapi

Ego-State therapi kan oversættes til terapi med jeg-tilstande. Det er en psykodynamisk metode, hvor terapeuten forsøger at bearbejde og ændre indre konflikter hos klienten. Disse konflikter forsøges løst gennem forståelse og integration af forskellige, ofte modstridende indre opfattelser af jeg´et. For at forstå terapiformens teoretiske grundlag og praktiske udførelse er det nødvendigt at skitsere forskellige forståelser af dette jeg.

En meget simpel jeg-model er, at ”jeg” som person altid er ”mig”: Jeg er mig selv, og derfor er jeg på samme måde i alle sammenhænge og i forhold til alle mennesker. Det er den måde de fleste af os tænker om os selv, i et almindeligt hverdagsliv. I praksis viser der sig hurtigt problemer med modellen, bl.a. når vi skal forklare, at vi kan have modsatrettede eller konfliktfyldte følelser overfor bestemte mennesker. Eller når vi i en bestemt sammenhæng kan sige én ting, og mene det, og i en anden sammenhæng sige det stik modsatte, og også mene dét alvorligt.

Hvis vi kan acceptere en mere fleksibel jeg-model, hvor vores erfaringer, oplevelser af verden og følelser og adfærd er organiseret som en række jeg-tilstande, der tilsammen udgør et helt og sammensat jeg, så har vi en jeg-model, der kan fungere i en normal hverdag. Vi reagerer og føler på helt forskellige måder, når vi er sammen med en kæreste, med venner, med vores arbejdskolleger, med vores forældre eller med vores børn. Hvis vi reagerede ens i alle sammenhænge, ville andre højst sandsynligt opfatte os som rigide og urimelige.

Gennem en normal opvækst og udvikling opbygger vi en række forskellige del-jeg´er, som vi nogenlunde frit kan skifte mellem, når det er hensigtsmæssigt. Hvert del-jeg opfatter sig selv som det subjektive “jeg”. Man kan sige, der kun er et jeg i førersædet ad gangen. Adskillelsen mellem de forskellige del-jeg´er skal helst være forholdsvis åben og fleksibel, men afgrænsningen kan være så lukket og tæt, at de enkelte del-jeg´er næsten ikke kender til hinandens eksistens.

Når grænserne er fleksible, fungerer jeg-tilstandene i nogenlunde harmoni, og konflikter samt uenigheder løses gennem indre dialog og kompromisser, hvor der tages hensyn til modsætningsfulde behov, interesser og ønsker. Når grænserne er skarpe og tætte, kan en jeg-tilstand starte en adfærd, der er i konflikt med andre jeg-tilstande eller med personen som helhed. Dette kan resultere i en alvorlig, indre konflikt, der ofte er helt ubevidst.

Jeg-tilstande med skarpe og tætte grænser kan dannes, når vi oplever alvorlige traumer eller gennemlever stærkt stressfyldte perioder. At adskille oplevelserne og sætte tætte grænser omkring dem har det formål, at beskytte hele personen, der gennemlever traumet. Resten af del-jeg´erne kan fortsætte den normale udvikling, uvidende om de belastende oplevelser og følelser, der er gemt af vejen i én eller få jeg-tilstande. Disse jeg-tilstande kan dog fortsætte som ubevidste jeg-tilstande, der påvirker personens fremtidige adfærd på en uhensigtsmæssig måde.

Adskilte del-jeg’er, der får os til at handle og tænke uhensigtsmæssigt kunne for eksempel være et del-jeg, der ved, at det hjælper at trøstespise, når man føler sig lille, svigtet, hjælpeløs eller forkert. Det kunne også være et del-jeg, der fremprovokerer et nyt svigt – ikke fordi et svigt er godt, men for at være på forkant med udviklingen, før alt for dybe følelser åbnes, og et eventuelt nyt svigt bliver rigtigt skadeligt. Det kunne også være et del-jeg, der nærmest kaster hele personen ud i uovervejede handlinger, for i hvert fald at have oplevelsen af selv at kunne bestemme noget. Eller det kan være et del-jeg, der prøver at beskytte mod en gentagelse af tidlige overgreb, ved at opbygge en betydelig overvægt, så andre ikke vil rette seksuelle interesser mod personen, eller ved helt at forkaste seksualiteten og fysisk nærhed til andre mennesker.

Terapi med jeg-tilstande er blevet kaldt familieterapi inden for jeg´ets grænser. Hvis et medlem af en familie (måske ikke konkret, men som en metafor) sidder i et hjørne, og er ked af det, vred og opgivende, fordi han eller hun ikke kan se nogen vej ud af sin situation, så må de andre og mere modne familiemedlemmer hjælpe til. De må snakke med det isolerede medlem af familien, prøve at finde ud af hvad der er sket, lytte til dennes oplevelser og prøve at forstå følelserne, og finde en vej tilbage til et fælles familieliv igen.

Denne terapiform går ud fra, at alle del-jeg´er altid gør sit bedste for at håndtere udfordringerne, det står overfor, men der kan let opstå konflikter og problemer for de mere modne jeg-tilstande, hvis jeg´et i “førersædet” er et tidligt og ressourcesvagt jeg, der f.eks. har en femåriges forståelse af verden. Det kunne være et jeg knyttet til tidlige overgreb, der reagerer og saboterer enhver seksuel aktivitet, som den voksne og mere modne person egentlig ønsker at indlede med en kæreste. Det femårige del-jeg prøver at beskytte mod nye overgreb, og forstår ikke at verden er mere sikker i dag, fordi det netop har været isoleret fra alle erfaringer personen har haft senere. Der har været lukket af over for dette jeg, ellers ville alle oplevelser og følelser knyttet til overgrebene blive fuldt bevidste.

I terapi etableres der først kontakt til isolerede del-jeg´er, der anerkendes for at have en positiv hensigt med den måske besværlige adfærd, og der åbnes gradvist for de fortrængte oplevelser og følelser, så den voksne person kan rumme dem. Derefter skal der aftales og startes en ny måde at være sammen på, hvor den yngre side accepterer, at de mere voksne sider er stærke og i stand til at yde beskyttelse, mens disse voksne sider til gengæld får adgang til en mere umiddelbar og nødvendig kontakt til egne følelser, sansninger og evner, der har været lagt låg på. Det kan være tillidsfuldhed, nysgerrighed over for andre mennesker, vrede, evnen til at sige fra, glæde, legesyge, humor, mod og styrke mv.

Denne terapi kan udføres helt eller delvis med hjælp af hypnose. Metoden kan inddrages i andre terapiformer, der bruges til en given problemstilling, eller den kan udgøre grundlaget for den samlede behandling.

Skal vi kontakte dig?​

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Kontakt os

​Assersvej 27, 9600 Aars 

CVR: 29421676

​Tlf.: 61 66 73 81

E-mail: kontakt@psykaars.dk

​Telefonen er åben

Mandag:​

​12.00 - 13.00

Tirsdag:​

​​12.00 - 13.00

Onsdag:​

​​12.00 - 13.00

Torsdag:​

​​12.00 - 13.00

Vi tilstræber at besvare telefonen i dette tidsrum.

Du kan altid lægge en besked på vores svarer eller skrive en mail og vi vil altid kontakte dig, så hurtigt vi kan.​