Hypnose består i dag af en række behandlingsmetoder, der kan bruges i terapi til at nå resultater, der er sværere at opnå med almindelig samtaleterapi. Hypnose som vi bruger det i terapi, er helt anderledes end scene-hypnose, som mange har set i fjernsynet eller til et hypnoseshow. På scenen er formålet at underholde publikum. Hypnotisøren skal derfor have deltagerne til at spille roller, der afviger fra normal opførsel. Deltagerne spiller med i rollerne, fordi de overgiver styringen til hypnotisøren, og samtidig accepterer de, at deres normale kritiske sans sættes til side.
I terapi er formålet et helt andet – nemlig at styrke den enkeltes selvtillid, ressourcer og oplevelse af at have kontrol over sit eget liv. Under hypnosebehandling er man ikke ”væk”, men bevidst og ofte mere koncentreret end i en normal, daglig bevidsthedstilstand. Uvæsentlige sanseindtryk skubbes i baggrunden, og en større del af hjernens samlede kapacitet fokuseres på de indre oplevelser, der arbejdes med.
Ved hjælp af hypnoseteknikker kan klienten i samarbejde med psykologen få adgang til indre ressourcer der kan styrke jeg-følelsen og løse indre følelsesmæssige konflikter, der tidligere har begrænset udfoldelsesmulighederne. Eller klienten få kontakt med meget tidlige og belastende oplevelser, man i den normale vågne tilstand har svært ved at sætte ord på. Tidlige, belastende oplevelser kan være meget svære at komme i kontakt med, da de ofte er forsøgt glemt og fortrængt gennem mange år. De kan derfor være fuldstændig ude af bevidstheden. Det kan også være man godt kan tale om selve den belastende oplevelse, men at de følelser, der hænger sammen med oplevelsen, blokeres.