Både i forhold til terapi og organisationsudvikling skal vores rolle helst være som ledsager. Vi stiller vores viden, terapimetoder og os selv som personer til rådighed, men uden at have en forhåndsviden om de rigtige valg for klienten eller organisationen. Omvendt er vi heller ikke tilbageholdende med at bruge vores faglige ekspertise, nyeste forskning og specialviden som psykologer, når der er behov for det.
Nogle gange befinder grundlaget for problemerne sig langt bagude i tiden, men den nødvendige viden, til at forstå baggrunden findes ikke altid på et bevidst niveau. Vi ”glemmer”, når der er tale om belastende oplevelser. De psykologiske forsvarsmekanismer er så effektive, at de fuldstændig kan fortrænge al kendskab til dele af fortiden. Terapi og organisationsudvikling vil derfor i en periode være en proces, hvor man genkalder sig glemte oplevelser og erfaringer, så man kan bruge dem i nutiden. Som psykologer har vi særlige metoder til at finde ind til glemt eller fortrængt viden, og vi har erfaring i at styre processen, så det sker gradvis.
Ofte igangsættes processen allerede i det øjeblik, at man tager kontakt til en psykolog – det begynder faktisk med overvejelserne og beslutningen om, at det er nødvendigt at kigge indad på følelser, tanker, hændelser og oplevelser – og at det er nu, det skal ske. Det kræver mod at turde kigge indad og have tillid til at terapeuten vil være en respektfuld ledsager, der kan hjælpe og støtte undervejs.