Når du kommer til os, har vi ingen færdigsyede programmer, men tilpasser metode og teknikker til det du har brug for og som du er tryg ved. Vi skræddersyer så at sige, det vi tilbyder, til hver enkelt. Det er vores erfaring, at det giver det bedste resultat.
Når man henvender sig til psykolog er man oftest i en sårbar situation, hvad enten man er i akut krise eller om man har bøvlet med noget gennem længere tid. Det kan føles som en lang og stenet vej forude og det kan være en befrielse, at man ikke behøver at gå vejen alene.